Her kommer sammendrag af de fire første dage i julemånedens jordemoderkalender:
1. Hvad betyder jordemoder?
Ved du, hvorfor vores arbejdstitel lyder af JORDE og MODER? Det har, som mange tror, ikke så meget at gøre med den gode Moder Jord og altruistisk, moderligt arbejde for de livgivende og ernærende aspekter i livet at gøre (øv, ville ellers være ret sejt). Snarere skal man henlede tankerne til, at kvinder (i tidernes morgen) er designet til at føde på jorden og at nogen (jordemoderen) måtte løfte det nyfødte barn op fra jordgulvet, hvor den fødende kvinde befandt sig, og række barnet til kvinden. Helt enkelt.
Vidste du i øvrigt, at jordemødre oprindeligt var enker eller gifte kvinder, der selv havde født. Eller at offentlig jordemoderautorisation kan spores helt tilbage til slutningen af 1400-tallet. Faget er naturligvis langt ældre - nok det ældste kvindefag (sammen med prostitution).
Kh to jordemødre som vist ikke kan gå ind under alle ovenstående karakteristika.
2. Blåt mærke
Mange gravide oplever i slutningen af graviditeten at have et punkt, oftest i toppen af livmoderen, der er ømt og følsomt. Det føles ofte som et blåt mærke på indersiden af livmoderen. Det skyldes, at mange børn ligger meget stabilt placeret på den samme måde igennem graviditeten og at de losser, møver og maser på det samme sted - så bliver det punkt naturligvis ømt og følsomt. Prøv at lægge en hånd på det ømme sted og se om du kan skubbe blidt og flytte lidt på junior (ofte mås eller benene).
Det er ikke for tøsepiger at bære børn.
3. Fosterfedt
BABYGLASUR eller VERNIX CASEOSA. Kært barn, har mange navne. Det latinske navn, betyder oste-fernis. Så for søren, det ligner altså også smøreost eller måske lidt mere delikat fed nivea-creme. Sejt og smart med medfødt bodylotion. Og liiidt klammo synes nogen. Nogle babyer, især hvis de er født inden terminsdatoen, er velsignet med et godt lag fosterfedt. Det er snedigt fordi det beskytter barnets hud mod at udtørre indeni og uden for livmoderen og letter barnets rejse ned igennem bækkenet under fødslen. Smaaaart. Efter fødslen beskytter fosterfedt barnet mod infektioner i de første dage og hjælper det til at holde varmen. Ergo lad fosterfedt sidde på tronarvingen og lad huden optage det i ro og fred.
4. Selskabsblære
Internt blandt jordemødre er der stor diskussion om hvor meget urin, der kan gemme sig i en jordemoders blære. Den almindelige blærekapacitet siges at være 250-400 ml, såfremt man tømmer blæren hver 3.-4. time. Fysiologien påstår at blæren maksimalt kan rumme 400-600 ml. Efter en travlt 12-timers vagt med få tissepauser, er det nærliggende at forestille sig at blæren strækkes og udspiles, så den kan rumme yderligere urin end ovenstående. Evidensbaserede studier, arhh eller måske rettere fødegangs-eksperimenter foretaget af sundhedspersonale, har vist at jordemødre mønstrer imponerende 500-1000 ml pr tissetår grundet de laaange intervaller mellem ture på det lille hus (til de nysgerrige, kan vi afsløre at dette undersøges ved at en jordemoder sætter sig på et bækken og derefter måles mængden). Dette fascinerende fænomen, med en større urinær rummelighed kaldes selskabsblære. Selvom en selvskabsblære kan være praktisk under fødslen, så jordemoderen ikke spilder tiden med tissepauser, er det ikke sundt for hverken blæren, holde-sig-evnen eller bækkenbunden. Jordemødre, tis af! For en fødende kvinde, gælder den helt samme huskeregel, få plirret på toilettet hver 3.-4. time. En fyldt blære kan spærre pladsen for et babyhoved, der skal trænge ned igennem bækkenet. Ligeledes kan en fyldt blære, forhindre at livmoderen kan trække sig hensigtsmæssigt sammen efter fødslen. Som ordsproget siger: ”Få tømt din blære og gør fødslen ære.”
Kh Anna & Anne
