Ammeforberedelse

Som kommende forældre gør man sig ofte mange tanker om barnet i maven og den forestående fødsel, men mange overser det faktum, at amning kan være udfordrende og (tids-)krævende. Til tider kræver amning stor beslutsomhed og dedikation for at kunne lykkes, og helt uventet for mange er amning ikke blot en baby-haps-på-bryst-færdig-situation. Amning kan volde en række uforudsete komplikationer og kræver øvelse, masser af tålmodighed, ro, opbakning og ikke mindst viden og vejledning at komme til at mestre.

Jordemodertid tilbyder to typer forberedelse til amning - enten Ammeklar der er digital undervisning eller ammeforberedelse som individuel session. Undervisningen er både tiltænkt førstegangsfødende samt flergangsfødende med f.eks. tidligere dårlige ammeforløb. Ammeforberedelsen sætter fokus på, hvordan du skaber optimale rammer for en god ammeetablering, på barnets sutteteknik og forskellige ammestillinger. Desuden taler vi om ammehyppighed og -længde, for lidt eller for meget mælk samt de mest almindelige ammeudfordringer og -komplikationer.

Der er afsat 3 timer til ammeforberedelse á en kursusgang og der vil være let forplejning undervejs. Efter endt undervisning tilsendes du Jordemodertids e-bog om amning.

Forberedelse kan foregå hjemme hos dig eller i vores behandlingslokale i klinikfællesskabet Family Zoo på Østerbro. 
Din partner er naturligvis velkommen til at deltage uden merbetaling.

Vi anbefaler ammeforberedelse fra graviditetsuge 32+0.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér

Book tid Til top