I foråret 2018 åbnede vi vores private jordemoderpraksis, Jordemodertid. I efteråret 2022 udvidede vi vores virksomhed med en scanningsklinik med Marianne ved roret. Jordemodertid var det oplagte navn for os, da tid sammen med vores faglighed er det vigtigste, vi kan give jer. Tid til at vi kan formidle al den viden, I måtte have brug for. Tid til at gøre jer til et solidt fødeteam, hvor I begge har aktive roller. Tid til at give jer konkrete redskaber, I kan anvende op til og under fødslen. Tid til at drage omsorg og yde velvære. Tid til at lytte til jeres tanker og bekymringer og til at give jer realistiske forventninger og forestillinger om den forestående fødsel og barsel.
I årenes løb har vi lavet en del forskelligt frivilligt arbejde med et bankende jordemoderhjerte for familier, der har brug for støtte.
Vi hedder Anna og Anne, vi er jordemødrene bag Jordemodertid, og vi glæder os til at have tid til jer og give jer den bedst mulige start på jeres nye liv som forældre.
Men vi kunne ikke gøre det hele alene - mød vores dejlige "jordemoder familie" nedenfor.