Om at forestille sig sin fødsel

Min mor har født tre børn vaginalt. På de tre fødsler har hun sammenlagt haft veer i 9,5 time! Hun har hverken fået smertelindring eller bristninger, og var det ikke lige pga. en fastsiddende moderkage under første fødsel og sidenhen to underkropsfødsler, havde hun været den oplagte hjemmefødsels-kandidat. Med de super fødegener i bagagen måtte mine fødsler jo simpelthen også blive suveræne og i dur med hendes, tænkte jeg...
Derfor føltes det helt rigtig - realistisk endda - at stile efter en hjemmefødsel til fødslen af vores førstefødte. Men, men, men...! - Det blev sgu hverken til en hjemmefødsel ELLER en vaginalfødsel; hverken første eller anden gang, men derimod to akutte kejsersnit (hvilket jeg tidligere har skrevet om herinde).

Fik jeg hvad jeg havde forestiller mig - endda drømt om? Not so much, men det blev ej heller en fiasko, måske forbi jeg trods drømmene godt ved, at man altid skal være omstillingsparat til en fødsel.

NATURLIGVIS er det godt givet ud at forberede sig på fødslen med vejrtrækningen, afspænding, hvad partnerens rolle kunne tænkes at være, samt at have drømme og idéer om den forestående fødsel. Men man må bare ikke tro, at man kan skrive sin fødselshistorie på forhånd, for man risikerer blot at blive skuffet eller føle sig utilstrækkelig, hvis man på dagen alligevel har brug for en epidural, ender i et kejsersnit eller hvad der nu for alt i verden ikke var en del af “planen”.

I skal blive ved med at drømme og forberede jer, og så bare huske at det måske bliver nødvendigt at sadle om undervejs i fødslen - på den måde bliver det lettere at forlig sig med hvis det sker.

Billedet er fra dagens 2 års fødselar banede sig vej gennem nødudgangen.